VEJLEDNINGER


Slået tand, mælketænder

TANDEN SLÅET UD:
Ingen behandling. Tanden kan ikke reddes. Forsøg aldrig at sætte den tilbage på sin plads. Den nye blivende tand (der ligger i kæben) kan tage skade.

TANDEN FORRYKKET:
Man må ikke forsøge at flytte på tanden. Den vil ofte gå på plads efter en måneds tid. Hvis barnet ikke kan tygge sammen, fordi det bider på den forrykkede tand, så skal den trækkes ud.

TANDEN BRÆKKET:
Kan man se en rød plet, hvor tanden er knækket, så er tandnerven blottet og beskadiget. Det kan give smerter, så kontakt tandlægen eller tandlægevagten. Er der ingen rød plet at se, kan behandlingen vente et par dage.

Det kan være vigtigt at anmelde skaden til forsikringen, da der kan være risiko for skader på den blivende tand, der ligger umiddelbart under mælketanden i kæben. Men skaden opdages først den dag den blivende tand kommer frem.